PRINSESSETÆPPE / MAGIC FOREST
Magic Forest blev komponeret i fællesskab med en hel gruppe små piger, som vidste præcis hvordan deres legetæppe skulle se ud. Jeg tror de havde hørt historier af Astrid Lindgren, de ville have en trylleskov men der skulle også være et ”ondt” land, hvor heksen boede. De små ponyer skulle kunne bo under træerne, der skulle selvfølgelig være et slot til prinsessen og der måtte også godt bo Smølfer ude i landskabet. Og så skulle det være ret lyserødt. Kombinér det med et lyserødt slot fra LEGO f.eks. og så er legen i gang.